Første gang jeg havde en kvindelig instruktør på et trænerkursus var, da jeg tog børneudviklingstræneruddannelsen. Det var en mindeværdig oplevelse, fordi jeg for første gang så en kvinde i et job i fodboldens verden, som jeg kunne se mig selv i. Karina var mit første rigtige forbillede som voksen.

Hvordan blev du først introduceret til fodboldens verden?

Jeg startede til fodbold, da jeg startede i skole. Begge mine søskende gik til fodbold, og min far var træner, så naturligvis skulle jeg også spille fodbold. Det var en lille lokal klub, hvor der ikke var pigehold på alle årgange, så jeg spillede både med ældre piger og drengene på min årgang. Klubben var kendetegnet ved engagerede trænere og ledere, der blev afholdt sociale arrangementer, og vi tog til stævner udenbys hver sommer.
 

Kan du beskrive din rejse ind i det hverv, du i dag har i fodboldens verden?

Hele min ungdom var min far engageret som træner, og det var naturligt, at jeg som 15 årig fik mit første trænerjob. Jeg var træner i Fortuna Svendborg i 6 år, og et enkelt år på Guldminen, inden jeg flyttede til Odense. Turen til Svendborg blev for lang, og jeg ville finde et trænerjob i Odense. På det tidspunkt var jeg instruktør for DBU Fyn og havde lavet et projekt i OKS. OKS' arbejde med pigefodbolden ville jeg gerne være en del af, og jeg blev ansat som børneudviklingstræner. Efter et par år i OKS blev jeg ansat som børnekonsulent i OB, hvor jeg er nu.

 

Hvad har været din største udfordring som leder i fodbold?

Min største udfordring må være at være relatérbar. De trænere jeg er leder for er næsten udelukkende voksne mænd, som har sønner på holdene. Jeg er hverken en mand eller har et barn, så jeg skal gøre mig umage for at sætte mig i deres sted, når de møder udfordringer, jeg skal hjælpe dem med at løse. 

Lidt om Ida

Alder: 25

Antal DBU licenser og kurser: 23

Står på holdkortet til 170 kampe i DBUs system over de sidste 10 år

Tidligere klubber: Fortuna Svendbord, ERI, Tåsinge, UCL FC og OB Q

Kan du dele en mindeværdig oplevelse eller et øjeblik i din karriere, som har haft en betydelig indflydelse på dig?

Første gang jeg havde en kvindelig instruktør på et trænerkursus var, da jeg tog børneudviklingstræneruddannelsen. Det var en mindeværdig oplevelse, fordi jeg for første gang så en kvinde i et job i fodboldens verden, som jeg kunne se mig selv i. Karina var mit første rigtige forbillede som voksen. Jeg har mødt ganske få andre kvinder i min rejse i fodboldverdenen, og selvom størstedelen af de mænd jeg møder er imødekommende og inkluderende, er det svært at finde min plads. For første gang følte jeg, at jeg havde en forbindelse med min instruktør uden at gøre andet end at være mig selv - det betød meget på uddannelsen, men det har også betydet rigtig meget efterfølgende.

Har du haft nogle mentorer undervejs i din karriere? Hvordan har de påvirket dig, og forsøger du selv at være en mentor for andre?

Jeg vil sige, at min største mentor, eller måske mere sparringspartner, har været min far. Min far har været meget involveret i fodboldverdenen i lang tid og forstår bedre end nogen anden min rejse. Jeg har været heldig at have ham med på sidelinjen, og uden ham var jeg nok ikke så involveret i fodbolden, som jeg er. Derfor er det også vigtigt for mig, at de piger/kvinder jeg møder på min vej ikke står alene. Nogle af de piger jeg har trænet har selv forsøgt at starte som trænere. Det er meget vigtigt for mig at holde kontakten med dem og give dem mulighed for sparring. Jeg har lært meget og fundet enorm megen glæde i min rejse, og jeg håber, at jeg kan give det videre til andre.

Hvilken rolle spiller netværk og fællesskab for dig som leder i fodbold, og har det hjulpet dig professionelt?

Jeg har aldrig søgt et fodbold-job via en ansøgning. Alle mine jobs er kommet gennem mit netværk. Ikke bare med jobs har mit netværk hjulpet mig, men jeg har også fundet frem til andre kvindelige trænere, som jeg kan spare med og dele gode/dårlige oplevelser fra fodboldverdenen med. De er meget værdifulde for mig, og de gør at jeg føler mig mere en del af fodboldverdenen.

Hvordan ser du fremtiden for kvindelige ledere i fodbold? Hvilke forandringer håber du at se i de kommende år?

Jeg synes, at fremtiden ser lys ud. Jeg husker tydeligt de første trænerkurser, jeg var på. Jeg følte mig udenfor og mødte flere voksne mænd, som ikke respekterede min mening. Nu er jeg ved at tage B2 og til sidste samling opsøgte flere mænd mig og de to andre kvinder på kurset, fordi de var nysgerrige på vores meninger og holdninger. Det virker som om fodbold-Danmark er ved at få øjnene op for, at kvinder er værdifulde og somme tider kan bidrage med andre ting, end mænd kan. Jeg håber, at alle de ting vi gør lige nu for at få flere piger og kvinder ind i fodboldverdenen bærer frugt, og at flere af mine kollegaer i fremtiden er kvinder.