Hvad er et Horst Wein-stævne?

Banerne er de samme som ved normale hhv. 3-mands eller 5-mands kampe, men i stedet for kun ét mål, placeres der to hhv. 3-mandsmål eller 5-mandsmål på hver baglinje.

De ekstra er med til at fordre en bestemt type spil, hvor hvor spillerne skal træffe selvstændige beslutninger - skal vi angribe til venstre eller højre? Hvordan forsvarer vi mod et angreb, der både kan score til højre og venstre?

Det udvikler deres spilforståelse, overblik og evne til at navigere på banen.

Se visualisering af banen her.

Der markeres en scoringszone med en kegle på hver side af banen overfor hinanden. Mellem de to kegler markeres en stiplet linje - alternativt kan placeres kegler/toppe, som så fungerer som "knolde" på banen, hvis de bliver ramt.

Formålet med linjen er, at spillerne skal tæt på målet, før de kan score - og altså ikke kan skyde fra midten af banen. Der må altså kun scores, når spilleren er i scoringszonen.

Scoringszonen er med til at fordre en bestemt type spil, hvor man kombinerer og spiller sig tættere på mål, og hvor spillerne skal træffe beslutninger - skal vi angribe til venstre eller højre?

Se visualisering af banen her.

Hvert hold har to mål at forsvare, og der ville derfor skulle bruges to målmænd. Det giver ikke mening, når det handler om at give børnene så meget fodbold i støvlerne som muligt.

I stedet skal markspillerne forsvare begge deres mål, og øver dermed deres orienterings- og beslutningssans på fodboldbanen.

Horst Wein var selv fortaler for, at der ikke skulle være dommere, og at børnene skulle dømme selv. Denne filosofi tager vi med til disse stævner, hvor der altså IKKE er kampledere/dommere i kampene.

Bruges der mere end 4 sek. på at afgøre, om der er en forseelse, så hjælper trænerne lige spillet i gang igen, så vi kan komme videre (uden at der skal bruges mere tid på det).

Tanken er, at der skal skabes en mere rolig og forstående kultur, hvor der opfordres til at snakke sammen blandt de voksne, og hvor børnene skal have lov at spille og selv løse det.

I praksis har det vist sig, at der ofte er færre konflikter på og omkring banen, når spillerne selv - evt. hjulpet af deres trænere - selv "dømmer" fremfor en dommer/kampleder.

Spillerne skal ikke bruge tid på at hente bolde udenfor banen. Det giver mere effektiv og intens spilletid med flere boldberøringer til spillerne.

Det er med til at styrke deres fodboldmæssige udvikling.

Samtidig får forældrene en aktiv rolle omkring kampen og bidrager derved til det gode kampmiljø. 

Der spilles ikke med indkast. I stedet sparkes eller inddribles bolden i spil. 

Det handler om at give børnene så mange berøringer med foden på bolden som muligt.

Hjørnespark udføres som spark eller som inddribling fra nærmeste hjørne - og altså ikke nødvendigvis i den side af mållinjen, hvor bolden røg ud.

Det handler om at minimere tidsspild og derved give mulighed for flere boldberøringer.

Målspark udføres som spark eller som inddribling og startes ved scoringszonelinjen på egen banehalvdel.

Modstanderne skal tilbage til egen banehalvdel, før de må presse. Målsparket MÅ GERNE TAGES FØR modstanderne er nået tilbage til egen banehalvdel.

Det giver mulighed for en god igangsætning af spillet, inden man kommer under pres, så der ikke tyes til lange afleveringer. 

Der er straffe, når der begås en forseelse i scoringszonen.

Det tages som "Amerikansk straffe":

• Det angribende hold har 2 spillere på midterpletten og skal angribe mod modstanderens mål. 
• Det forsvarende hold har 1 spiller i egen scoringszone, som må presse de 2 angribende spillere - når de har igangsat bolden (dvs. har rørt bolden).
• Alle de øvrige spillere fra både det angribende og forsvarende hold, skal placere sig på modsatte baglinje, og må først løbe med frem/med tilbage og forsvare, når bolden er igangsat (dvs. rørt af de 2 angribende spillere på midten).

Det Amerikanske straffe fordrer en aktion - f.eks. bandespil, dribling eller lign. - fremfor blot et spark fra en skytte mod en målmand. Der skal med andre ord tænkes mere over spillet frem til afslutning.