Miriams trænerrejse fra Hesselager til Færøerne
En ung fynsk kvinde brugte Corona-nedlukningen i foråret 2020 til at starte sit livs eventyr. Hun tog til det eneste land, der rigtigt var at rejse til på daværende tidspunkt, og det er endt med en helt særlig kærlighed til fodbolden på Færøerne.
21-årige Miriam Kliem Pedersen har været fodboldtræner i små fem år. Hun har selv spillet fodbold, siden hun var 8-9 år gammel, men ifølge sig selv har hun aldrig været noget stort fodboldtalent. Til gengæld elsker hun at nørde fodbold og har derfor fundet en kæmpe glæde i trænerjobbet. Hun startede med at træne et U11 drengehold i Hesselager Fodbold, som hun fulgte indtil de blev U14-spillere, og efterfølgende har hun prøvet kræfter med både U7, U9 og U11 piger.
Jeg finder en enorm glæde i at se børn udvikle sig og se deres begejstring, når noget lykkes. Kombinationen af at få lov til at nørde med fodbold og at have med børn at gøre har gjort, at jeg er blevet helt tosset med at være træner, fortæller 21-årige Miriam fra Hesselager
Miriams historie er opsigtsvækkende. Ikke kun fordi hun er en ung kvinde, der tør satse på fodboldtrænergerningen, men også fordi hun har haft modet til at tage et stort spring, som nok de færreste ville gøre. Det har ført til, at hendes trænerkarriere allerede nu kan betegnes som international, og det kan da alligevel noget… Derfor har vi taget en snak med hende om hendes syn på sin trænergerning:
"Som spiller har jeg fået mange fantastiske oplevelser med dygtige trænere, som har lagt tid og sjæl i deres arbejde, og det er oplevelser, som jeg stadig den dag i dag sætter meget pris på.
Så da muligheden opstod for, at jeg kunne få lov at give de oplevelser videre, så hoppede jeg straks på.
Jeg gik på en efterskole, der tilbød C-trænerkursus og blev meget hurtigt grebet af teorien bag god fodboldtræning og det puslespil, det nogle gange er at opstille en god øvelse og tilfredsstillelsen ved at justere brikkerne til øvelsen fungerer.
Det var en helt anden måde at nørde fodbold på, når jeg pludselig selv stod som træner, og det var enormt opløftende at opleve, at glæden ved at lære fra sig er lige så stor som glæden ved selv at lære noget.
Og i et lidt større perspektiv er det glæden ved at se børn udvikle sig. Der findes simpelthen ikke noget større end at se et barn udvikle sig og vide, at man har taget en lille del i den udvikling."
Miriams oplevelser som fodboldtræner startede som for så mange i andre i den lokale klub. For Miriams vedkommende var det i Hesselager Fodbold. Men her stopper Miriams lighed med de fleste trænere også. Hun er nemlig en eventyrlysten ung kvinde, og da chancen for at blive træner på Færøerne opstod, slog hun til. Her kan du læse Miriams egen fortælling om sit møde med færøsk fodbold:
"Jeg stod, ligesom så mange andre, uden job, da Danmark første gang lukkede ned i 2020, så jeg besluttede, at jeg trængte til lidt luftforandring. Det resulterede i, at jeg rejste til det eneste land, der på det tidspunkt var til at rejse til - Færøerne. Mellem fjelde og får dukkede der fodboldbaner op overalt, jeg kom, og ikke bare små mudrede græsplæner, men kæmpe anlæg med tilhørende tribuner. Selv i de mindste bygder stod flot opførte kunstbaner.
Det gjorde mig nysgerrig på dette lille lands fodboldkultur, så jeg ringede hjem til min trænerkonsulent på Fyn, som jeg vidste selv havde været træner heroppe for år tilbage. Han fik arrangeret, at jeg kunne komme ud i den klub, han havde trænet i og få et lille indblik i færøsk fodbold.
Så jeg tog til den sydligste ø på Færøerne, Suðuroy hvor jeg blev mødt af ungdomsformanden for FC Suðuroy, som stolt viste øens fodboldfaciliteter frem. Jeg var helt blæst bagover af, hvor stort fodbold egentlig er på Færøerne, selv i den lille bygd, på knap 2000 indbyggere, hvor FC Suðuroy ligger placeret, præsterer de at have både et stadion og en indendørs kunstbane.
Efter rundvisningen talte jeg med formanden om mit trænerjob hjemme i Danmark, og han nævnte, at de stod og manglede en træner næste sæson. Færøerne havde gjort kæmpe indtryk på mig, og jeg spekulerede meget i at tage tilbage igen, så jeg ringede til formanden for FC Suðuroy, og spurgte om ikke jeg skulle udfylde den ledige trænerpost, de havde. Det var han heldigvis meget åben for, og så gik der ikke mere end et par uger, før jeg igen var på vej mod Færøerne.
Det har været enormt udviklende at prøve kræfterne af som træner i et andet land. Jeg har været omringet af dygtige trænere, som elsker at give deres erfaringer videre, og jeg har suget alt til mig.
Som en ekstra bonus har vores klub ofte haft besøg af trænere fra det færøske fodboldforbund FSF, som kommer og laver inspirationstræninger, ligesom jeg har prøvet hjemme i Danmark med instruktører fra DBU Fyn.
Vi fik besøg af forbundet og Lene Terp, som træner det færøske kvindelandshold, en af de første måneder, jeg var her. Det var en kæmpe oplevelse at se så dygtige trænere og enormt overvældende, at de virkelig gav sig tid til at tale med mig om deres arbejde og fortælle om deres erfaringer. Jeg bilder mig ind, at det også er noget af det, der er unikt ved færøsk fodbold. At man kommer hinanden ved på kryds og tværs af klubber og niveauer, fordi landet er så lille, at man næsten ikke kan undgå at kende nogen, som kender nogen.
I min situation har jeg været så heldig, at vores ungdomsformand her er tidligere træner for kvindelandsholdet, så han har bestemt også givet mig nogle oplevelser med fodbold, som jeg ikke vil glemme. Jeg husker især den første kvindelandsholdskamp, jeg så her sammen med ham, hvor han sad og fortalte mig om alle spillerne og om hans tid som træner, og hvordan jeg bare sugede til mig. Jeg har haft en del træninger sammen med ham af børneholdene i FC Suðuroy, og jeg er næsten kommet hjem fra hver træning og har lært mere, end børnene har, for han kan slet ikke lade være at fortælle og videregive gode råd."
Miriam fra Hesselager på Færøerne
Miriam har store fremtidsdrømme. Ikke kun som fodboldtræner men også som spirende globetrotter:
"Først og fremmest vil jeg gerne have noget mere træneruddannelse. Jeg nyder at tage til DBU´s forskellige kurser og kommer altid hjem derfra med ny viden i bagagen, men drømmen er helt klart at erhverve mig en B-licens inden længe. Derudover er det gået op for mig, hvor meget man kan lære af at tage til et andet land og undersøge fodbold der, så jeg kunne helt sikkert godt finde på at tage samme tur i et andet land. Og så har jeg desuden også erfaret mig, at man meget hurtigt bliver en del af lokalmiljøet, når man har med sport at gøre, så det er en glimrende måde at rejse rundt i verden og lære nye mennesker og kulturer at kende på.
Og så er der selvfølgelig en del af mig, der gerne vil tilbage til Færøerne og træne igen. Det har været mit livs rejse, og jeg har forelsket mig helt i kulturen og i menneskene her."
Da Miriam var træner i Hesselager Fodbold var hendes fynske trænerkonsulent John Christensen, der udover at være uddannelsesansvarlig hos DBU Fyn også af og til har fungeret som instruktør og trænerrådgiver. John har fulgt Miriams rejse som træner og er svært begejstret for den unge kvindes udvikling og tilgang til trænergerningen:
- Jeg har oplevet Miriam som en meget nysgerrig og videbegærlig person. Hun er vildt optaget af fodboldtræningen som fag, og hun tog imod mine mange personlige, grundige og af og til langvarige feedback- og supervisionssektioner med kyshånd, og satte også ofte sig selv på spil. Hun vil ikke please spillerne for enhver pris. For hende er det vigtigt at spillerne lærer noget, hver gang de kommer til træning. Og så er hun jo bemærkelsesværdig, fordi hun er en af de få unge kvinder, der fungerer som cheftræner og også gerne træner drenge.
Jørgen Pedersen er formand i Hesselager Fodbold og far til Miriam. Han har oplevet hendes udvikling på helt tæt hold:
- Jeg var rigtig glad for, at hun tog C-træneruddannelsen på sin efterskole. Der var ingen tvivl om, at hun blev bidt af det. Det var sjovt at se hende begynde at nørde med det og også det samarbejde hun hurtigt fik med John. Det var dejligt at se, at hun tog kommentarerne til sig og forberedte sig en hel time før hver træning. Det er der jo ikke mange, der gør på det niveau, fortæller Jørgen Pedersen og fortsætter:
- Da Miriam kom hjem fra efterskole med sin træneruddannelse, ville hun gerne have et hold i klubben. Det blev så lillebrorens U11-hold, hun kom til at stå i spidsen for.
Og Miriams rejse til Færøerne har også vakt opsigt i den lille klub på sydøst Fyn:
- Vi har fortalt om Miriams rejse til Færøerne i klubbens lille nyhedsbrev, og de fleste hernede ved jo godt, at hun er taget derop. Det synes medlemmerne i klubben er rigtig sjovt. Vi kunne uden tvivl bruge hende som træner i klubben, men det kan jo være, at vi kommer til engang igen. Vores holdning er i hvert fald, at vi rigtig gerne vil støtte de trænere, der gerne vil uddanne og udvikle sig, så det prøver vi på, afslutter Jørgen Pedersen, formand i Hesselager Fodbold og far til Miriam.
