Ensomhed, for lidt bevægelse og livsstilssygdomme. Det er desværre ikke ukendte fænomener for mange ældre mænd i Danmark. Men lige præcis de ting, kan fodboldtræning i et hyggeligt fællesskab modvirke, og det er præcis, hvad der bydes på hver torsdag formiddag i MG &BK under navnet Pensionistfodbold.

Det hele startede i Eriks hoved

Initiativtageren til træningen er Erik Jørgensen. Han er selv en livserfaren herrer udstyret med to kunstige hofter, men det har ikke holdt ham fra at starte fodboldholdet op. 

- Jeg er nok det man vil kalde fodboldinvalid, men min kærlighed til fodbold er for stor. Den kan jeg ikke slippe, bare fordi jeg er blevet ældre, fortæller Erik og fortsætter:

- Jeg så et indslag om fodbold for folk med prostatakræft i fjernsynet, og det blev jeg inspireret af. Samtidig tænkte jeg, at det da egentligt var lidt skørt, at man skulle have en diagnose for, at man som mand i min alder kom ud på fodboldbanerne.

Erik er da også fodbold- og foreningsmand til fingerspidserne med en tid som både fodboldspiller og klubleder i bl.a. Dalum IF på fodbold-CV'et. Det var måske hans rutine fra "bestyrelsesgangene" i en fodboldklub, der hjalp ham til at overbevise klubbens ledelse, om at gøre ideen til virkelighed. 

- Som klub har vi traditionelt haft fokus på, hvordan vi kunne tiltrække flere unge til klubben. I den proces har vi nok lidt overset, at der faktisk også er en stor målgruppe blandt de ældre som både er fodboldglade, og som ønsker at være en del af et positivt fællesskab. Det har Eriks henvendelse i hvert fald ændret, forklarer klubbens formand Claus Hansen.

Klubben stiller baner og materialer som veste og bolde mm. til rådighed og holder "kiosken" åben, så der kan nydes en forfriskning eller to. 

Netværk og Ældresagen blev aktiveret

Erik fik ret i, at der nok var andre end ham, der gerne ville med på banen - selvom der var lidt modvind på vejen. Han startede i sit eget netværk. Her blev han dog mødt af en skepsis og en fortælling om, at "jeg går jo til gymnastik nu, fordi man ikke kan spille fodbold i vores alder". Men Erik var ikke enig, og han gav ikke op. Det var Ældresagen, hvor Erik er bestyrelsesmedlem, heldigvis heller ikke, og via deres spalteplads i den lokale avis, Melfarposten, lykkedes det Erik at få udbredt kendskabet til det nye tilbud.

Det - og Eriks fodarbejde blandt gamle fodboldkammeret - gav pote. I oktober blev afholdt infomøde i klubben om det nye tilbud, og der krævede det hele 5 hænder at tælle de fremmødte. 22  herrer i den modne alder dukkede nemlig frem. I dag tæller spillerlisten 20 mand.

- Jeg er rigtig glad for, at så mange vil spille med, og jeg tror faktisk, at vi bliver endnu flere. Når nogle af områdets ældre herrer oplever, at deres venner spiller fodbold hver uge, vil de nok tænke "OK, så kan man måske alligevel godt spille fodbold i min alder", fortæller Erik.

Rygterne siger, at det ikke kun er fodbolden, der trækker. Hyggen og det sociale samvær før, under og ikke mindst efter er mindst lige så vigtig, selvom coronaen lige nu begrænser den lidt.

- Bare gutterne kommer og får sig rørt og får et godt smil på læben, gør det ikke så meget for mig, hvad deres primære bevæggrunde er. Det vigtigste er, at det er noget vi gør sammen, og at vi hygger os med det,.

Også klubformanden er godt tilfreds med, at de nye spillere samles på klubbens arealer:

- Vi er rigtigt glade for, at de kommer i klubben, og at vores baner kan benyttes positivt på et tidspunkt af dagen, hvor der jo typisk ikke er aktivitet på dem. Måske kan vi med tiden knytte mændenes bånd til klubben endnu tættere, så de f.eks. kan finde et fællesskab i at give en praktisk hånd med hist og her. Men kun, hvis de selv har lyst, afrunder Claus vores snak.

Lige nu træner man grundet coronaen kun 10 mænd ad gangen, og det holder Erik nøje styr på. Og hvad så med det kolde vejr?

Tja, det betyder ingenting for de rutinerede herrer, og det kan ikke overstråle glæden ved at samles. Holdet træner nemlig ude helt frem til jul, og de starter såmænd op igen allerede til januar.