Opråb til kommunalpolitikerne: Se foreningslivet som en god investering - ikke en udgift!

I denne tid er kommunerne travlt optaget af forhandlinger om næste års budget, og der er igen lagt op til besparelser på flere områder. Det er nu engang tingenes tilstand i kommunerne, hvor der skal være penge til alt fra kernevelfærd til kunst og kultur. Derfor skriver jeg også dette indlæg i naturlig respekt for den svære økonomiske prioriteringsopgave vores kommuner sidder med.

Som formand for DBU Fyn går min bekymring særligt på besparelser på foreningslivet – og navnlig i forhold til fodboldklubberne. Fodbold skal der nok blive spillet. Legen vil være intakt uanset, hvordan den økonomiske politik i kommunerne lægges. Vores elskede sport er heldigvis så rodfæstet og udbredt, at den nok skal overleve. Det er således ikke selve spillets eksistens, der bekymrer mig. Det er derimod dets rammer og vilkårene for de folk, der skaber dem.

Hver dag knokler tusindvis af frivillige i de fynske fodboldklubber med at skabe klubliv og -tilbud, der tiltrækker og fastholder såvel de allermindste, som teenagerne, de voksne og de helt gamle i en sund, social og lærerig aktivitet. Men, hos DBU Fyn mærker vi tydeligt, at de frivillige er spændt meget hårdt for med alt fra registreringskrav til at skaffe flere frivillige og få økonomien til at hænge sammen i klubben. Det er et arbejde, der har og fortjener min dybeste respekt!

Ikke kun fordi det i sig selv er beundringsværdigt, at folk på den måde investerer deres fritid i andre, men også fordi deres arbejde med at drive og udvikle klubberne bidrager helt enormt til såvel lokalmiljøet som samfundsøkonomien.

Jeg har f.eks. svært ved at pege på en integrationsindsats, der er så vellykket, som den der foregår i fodboldklubberne hver dag – uden at man i øvrigt tænker på det som integrationsarbejde. Hver dag er de fynske fodboldbaner fyldt med børn og voksne med alle mulige forskellige nationaliteter og kulturelle baggrunde. Her lærer de gennem legen med fodbolden det danske sprog, de danske værdier, de uskrevne regler og normer og om, hvordan det unikke danske foreningsliv fungerer. Den indsats er ikke drevet af dyre kommunale integrationsprojekter, men af simpel frivillig velvilje hos fodboldledere og -trænere til at give klubbens medlemmer nogle fantastiske oplevelser og rammer, de kan trives, lære og vokse i.

Ovenstående er blot et eksempel på, den store samfundsmæssige og menneskelige betydning fodboldklubberne – og foreningslivet som helhed – har. Mange flere eksempler som bekæmpelse af livsstilssygdomme, ensomhed osv. kunne fremhæves og underbygges med adskillige cases.

Men, vi risikerer at sætte det hele over styr, hvis økonomien bliver så stram i klubberne, at det knækker halsen på vores frivillige, eller hvis det bliver så dyrt at gå til fodbold, at det er forbeholdt de bedst stillede i vores samfund.

Derfor lyder min klare opfordring til vores kommunale politikere, når de drøfter budgetter;

Betragt foreningslivet som en god investering – ikke en udgift!

Alt andet er et politisk, økonomisk selvmål.

/Bjarne Christensen, formand DBU Fyn