Så mange spiller fodbold på banerne i din kommune
Der er stor forskel på, hvor meget tryk der er på fodboldbanerne rundt om i de fynske kommuner. Det gælder især, når man kigger separat på kunstgræsbanerne.
Nedenstående tabeller giver et billede af aktiviteten på de fynske fodboldbaner. Tallene er beregnet ud fra de registrerede antal baner sammenholdt med klubbernes medlemstal.
Store forskelle på kunstgræsbanerne
Retter man fokus mod brugen af kunstgræsbaner står det hurtigt klar, at der her er meget store forskelle fra kommune til kommune.
- Hvis man som kommune er visionær omkring sport, idræt og bevægelse for borgerne, er investeringer i kunstgræsbaner et oplagt område at rette fokus og økonomi mod. De steder, hvor der allerede er etableret kunstgræsbaner, oplever vi nemlig stor aktivitet på alle tider af døgnet. Det omfatter både klubbens egne medlemmer, naboklubber, skoler og institutioner. Kunstgræsbanerne giver området et facilitetsløft, som er med til at gøre fodbolden attraktiv for flere, forklarer DBU Fyns formand Bjarne Christensen og uddyber:
- Generelt glæder jeg mig over, at de fleste fynske kommuner ligger bedre end landsgennemsnittet i forhold til plads på kunstgræsbanerne, men potentialet er til endnu mere. Kunstgræsset giver nemlig fodboldklubberne og deres medlemmer helt andre muligheder for at dyrke udefodbold som en helårssport. Det betyder flere aktive fodboldspillere i længere perioder af året. Det må også være i kommunernes interesse, så borgerne forbliver aktive i fodboldklubben også i de kolde og lidt mørke måneder. Det holder kommunens borgere aktive i en bevist sundhedsfremmende motionsform.
Læs mere om fodboldens sundhedsfremmende egenskaber her.
Læs også: Hvor meget investerede din kommunerne i idrætsanlæg?
| Kommune | Antal baner (naturgræs) | Spillere pr. bane |
|---|---|---|
| Nyborg | 25 | 68 |
| Kerteminde | 20 | 85 |
| Assens | 35 | 71 |
| Svendborg | 51 | 57 |
| Odense | 118 | 98 |
| Faaborg-Midtfyn | 48 | 72 |
| Nordfyns | 33 | 64 |
| Middelfart | 34 | 67 |
| Ærø | 8 | 42 |
| Langeland | 10 | 55 |
| Landsgennemsnit | 79 |
| Kommune | Antal baner (kunstgræs) | Spillere pr. bane |
|---|---|---|
| Nyborg | 2 | 852 |
| Kerteminde | 1 | 1585 |
| Assens | 3 | 828 |
| Svendborg | 3 | 966 |
| Odense | 11 | 1056 |
| Faaborg-Midtfyn | 7 | 490 |
| Nordfyns | 3 | 705 |
| Middelfart | 1 | 2274 |
| Ærø | 0 | 0 |
| Langeland | 0 | 0 |
| Landsgennemsnit | 1032 |
Store forskelle på kunstgræsbanerne
Retter man fokus mod brugen af kunstgræsbaner står det hurtigt klar, at der her er meget store forskelle fra kommune til kommune.
- Hvis man som kommune er visionær omkring sport, idræt og bevægelse for borgerne, er investeringer i kunstgræsbaner et oplagt område at rette fokus og økonomi mod. De steder, hvor der allerede er etableret kunstgræsbaner, oplever vi nemlig stor aktivitet på alle tider af døgnet. Det omfatter både klubbens egne medlemmer, naboklubber, skoler og institutioner. Kunstgræsbanerne giver området et facilitetsløft, som er med til at gøre fodbolden attraktiv for flere, forklarer DBU Fyns formand Bjarne Christensen og uddyber:
- Generelt glæder jeg mig over, at de fleste fynske kommuner ligger bedre end landsgennemsnittet i forhold til plads på kunstgræsbanerne, men potentialet er til endnu mere. Kunstgræsset giver nemlig fodboldklubberne og deres medlemmer helt andre muligheder for at dyrke udefodbold som en helårssport. Det betyder flere aktive fodboldspillere i længere perioder af året. Det må også være i kommunernes interesse, så borgerne forbliver aktive i fodboldklubben også i de kolde og lidt mørke måneder. Det holder kommunens borgere aktive i en bevist sundhedsfremmende motionsform.
Læs mere om fodboldens sundhedsfremmende egenskaber her.
Fynske fodboldklubber bidrager massivt til samfundsøkonomien
En nylig rapport fra DAMVAD Analytics viser, at de danske fodboldklubber har en stor betydning for den brede samfundsøkonomi. Brudt ned til fynske tal viser analysen bl.a., at de fynske fodboldklubber hvert år bidrager med:
- 4.300-12.500 færre sygedage, svarende til en besparelse på 34,6-103,8 millioner kr
- 4,2 sygedag og 35.000 kr. for hver inaktiv borger, som bliver aktiv fodboldspiller
- 1,5 millioner timer frivillig arbejdskraft svarende til flere end 800 fuldtidsstillinger
Læs mere om det her.
Læs også: Hvor meget investerede din kommunerne i idrætsanlæg?
