Silent Weekend stævner
De fleste der har overværet en børnefodboldkamp, eller et børnefodboldstævne, har nok oplevet, hvordan voksne, herunder både trænere og forældre, har gået meget op i børnenes kampe og i god mening forsøgt at hjælpe dem, med velmente tilråb.
Desværre er det ofte misforstået hjælp - i forsøg på læring - at de voksne står med "et joystik i hånden" og dikterer og kommenterer alt, hvad børnene laver på banen.
Som træner støtter du op omkring børnene, når de har brug for hjælp. Derfor kan du med fordel:
- Hjælpe børnene med at forstå reglerne, hvis der er behov for det.
- Give børnene plads til at træffe valg i spillet, og hjælpe dem med at snakke sammen på banen.
- Gerne bruge pauserne til at spørge dem om, hvordan de synes, at de klarer det.
- Vi lægger op til at træneren ikke snakker med spillerne på banen under kampen - med undtagelse af ovenstående eksempler - snak evt. med de spillere der er uden for banen.
Som forældre er du med til at gøre børnene stolte over deres indsats. Derfor opfordrer vi til, at man til Silent Weekend stævner:
- Følger med i kampene og viser begejstring med klap.
- Ikke taler til spillerne på banen - i begejstringen kan man let komme til velment at råbe "med hjem", "skyd", "han/ hun er fri" osv.
- Giver plads til at træneren og børnene sammen kan spille en god fodboldkamp.
- Når børnene får ro på banen, bliver de bedre til at se spillets muligheder selv
- Vi vil styrke samarbejdet mellem børnene og deres træner - det kan være svært for børnene at høre, hvad træneren siger, når forældre og tilskuer også taler til børnene.
- Når børnene ikke skal forholde sig til instrukser fra sidelinjen, er det nemmere at snakke sammen og udvikle fællesskabet på banen
- Vi vil skabe en refleksion hos forældre/de voksne om deres egen rolle i den gode fodboldoplevelse. Det er nemlig ikke altid at den velmente opbakning er en hjælp for børnene.
"Først vil jeg lige dele en fantastisk positiv oplevelse fra et U9A stævne. Jeg havde den fornøjelse, at stå overfor det ene holds træner. Fantastisk, simpelthen fantastisk! Jeg er selv meget rolig, men på et tidspunkt, måtte jeg spejde efter holdets træner, da jeg overhovedet ikke kunne høre eller havde hørt ham. Det var ikke mange ord han sagde, og når han talte til spillerne, foregik det i et meget roligt toneleje. Det var simpelthen en fornøjelse."
Ovenstående citat stammer fra en træners oplevelse til et børnestævne.
Hvad?
Silent Weekend går i alt sin enkelthed ud på, at de voksne - både forældre, tilskuere og træner, skal lade børnene spille fodbold - uden råb fra siden af. Det giver ro til, at børnene selv øver sig i at træffe beslutninger i deres spil, og derved udvikler deres spilforståelse og samarbejdsevne på deres egne præmisser.
Før, mellem og i pauserne af kampen/kampene, skal træneren selvfølgelig coache, give feedback og snakke med børnene, men når kampene er i gang, skal der ikke gives kommandoer fra sidelinjen og ind til spillerne.
Hvis børnene er usikre på reglerne undervejs eller har spørgsmål midt i kampen, må træner selvfølgelig coache og hjælpe spillerne. Men kort sagt handler det om at træde 2 skridt tilbage og så observere og lade børnene spille kampen.
Ellers foregår alt som til et helt normalt fodboldstævne, og selvfølgelig må man stadig gerne klappe og juble når der scores mål, eller når andet lykkes for børnene.
Hvorfor?
I Maj 2023 vedtog alle landet lokalunioners bestyrelser, at man vil spille efter de nye "Spilleregler i Børnefodbold".
I dette dokument står der bl.a.:
Børnefodbold er ikke ”Playstation for voksne”. Det er således ikke de voksne, der skal ”styre” børnene og fortælle dem, hvad de skal gøre. Derfor: Ingen handlingsanvisende tilråb - særligt ikke til boldholderen. Vi prøver faktisk at lære børnene at træffe deres egne beslutninger!
Og:
"Træd 2 skridt tilbage. Dette er ment både i overført betydning jf. ovenstående og i bogstavelig forstand. Ved at træde 2 skridt tilbage minder du din krop om, at det er børnene og ikke dig, der spiller kampen. Din fornemmeste opgave som træner er at observere og derved kunne hjælpe spillerne til at løse spillet. Prøv at fokusere på dem, der ikke har bolden. Alle andre ser på den, der har den. Så hvis du observerer på noget andet, kan du faktisk bidrage med ny viden.
Og:
"...husk så også på, at selvom fodbold er følelser, så er børnefodbold ikke noget, der skal eller bør påvirke voksne mennesker, så de mister kontrollen over deres følelser. Udvis derfor fairplay, storsind og overskud – for børnenes skyld."
Silent Weekend stævner har til formål at understøtte ovenstående adfærd beskrevet i de nye "Spilleregler i Børnefodbold" og dermed give dem ekstra fokus.
Forhåbentlig vil det være inspiration til, at lignende adfærd også hurtigt overføres til alle andre fodboldstævner.
Har andre prøvet det?
Silent Weekend eller Silent Saturday er et kendt fænomen i bl.a. USA og i England, hvor man har gode erfaringer med konceptet.
Deres formål har været at skabe et miljø, hvor børnene har mulighed for at tro på sig selv, deres færdigheder og instinkter uden forstyrrelser fra sidelinjen. Det fremmer samtidig børnenes lederskab, teamwork og kreativitet blandt spillerne.
Dette hænger meget godt sammen med det, som trænere i de højeste nationale rækker efterspørger. At tage ansvar, være kreativ i spillet og tænke selv.
Lidt af den respons der har været fra børnene har været, at det er meget sjovere, når de kan kommunikere med hinanden og ikke bliver forstyrret, forvirrede eller kritiseret af voksne.
Forældrenes behov for at hjælpe børnene
Ikke alle, men mange forældre der har børn som går til fodbold i dag, har en stor interesse i at det lykkes for deres børn.
Forældrene er jo børnenes sponsorer (køber udstyr), personlige assistenter (sørger for rent tøj, mad osv.), chaufører, agenter og ikke mindst fans. Når forældre bruger mange ressourcer på deres børn og går så meget op i, at der skal være en god oplevelse for deres børn, vil de naturligt også committe sig til "projektet". Derfor er det ikke usædvanligt at se, at forældrene er "på", på den anden side af sidelinjen. Børnene bevæger sig, og bruger dermed kroppen til at "komme igennem" det kick og den adrenalin, det giver at spille kamp mod andre. Forældre bevæger sig ikke, og skal derfor "af med det" på en anden måde. Det kan ske bl.a. ved at "gøre" noget fra siden af, ved at råbe og komme ud med sine følelser - desværre ofte uhensigtsmæssigt.
Så, i denne kontekst beder vi forældrene træde et skridt tilbage og se på andre ting end deres barns præstation. F.eks. børnenes der øver sig og børnenes glæde ved spillet i sig selv. Det er ikke kun børnene, der skal øve sig - det skal vi voksne også!
